Lidt om grøn te

Lidt om grøn te

Tedrikning er en udbredt praksis i verden, og når man dykker ned i teens verden, er der mange forskellige aspekter af denne. Den grønne te er måske den mest kendte tetype, og den mest drukkede te i Kina. Grøn te er lavet af blade fra Camelia Sinensis, som er den plante, som alle teblade kommer fra. Den grønne te spænder fra de høje kvaliteter til de lavere. Høj kvalitets grøn te plukkes meget nøjsomt efter faste regler, alt efter hvilken te der er tale om. Herefter følger mere “grove” pluk senere på sæsonen. Efter teen er blevet plukket dampes bladene for at nedbryde enzymerne i bladene. De grønne og hvide teer er de mindst behandlede af tetyperne. De sorte teer har modsat de grønne gennemgået en fuld fermentering. Dette gør ligeledes, at den grønne te indeholder langt mindre koffein end den sorte. 

Grøn te verden rundt

Te er i vesten mest betragtet som et nydelsesmiddel, men i Kina er grøn te anset for at være en vigtig kilde til helbred og velvære. Te anses som medicin, og der er indenfor de seneste år blevet forsket mere og mere i den grønne tees sundhedsfremmende virkning. Også i Japan finder man en stor produktion af grønne teer, og disse er ofte dyrere end de kinesiske grønne teer. Matcha teen er en kendt grøn te fra Japan, og den laves af blade, der er groet i skygge – ligesom den populære grønne te gyokuro. Matcha teen er en del af et vigtigt kulturelt ritual, hvor teen tilberedes og drikkes cermonielt. Der er stor forskel på kvaliteten af Matcha – den laveste kvalitet bruges generelt til madlavning. Den mest drukkede grønne te i den vestlige verden er aromatiseret grøn te, og der findes mange forskellige smagsmuligheder. Bergamotte er en af de mest populære aromaer, men smagsvariationerne er mange og forskelligartede.