At høre bøger sammen

At høre bøger sammen

Her hos os kan vi som regel lide de samme bøger. Der er altid kamp om de nyeste af slagsen, ja, vi stjæler dem nærmest ud af hænderne på hinanden. Det er snyd at afsløre handling og plot, inden begge har læst den, men det er svært, for vi vil gerne dele historien og vores fortolkninger med hinanden. Lydbøger er løsningen. Nu kan vi begge høre historien læst op samtidig, og vi kan nyde historien sammen, mens vi putter i sofaen.

Det er så hyggeligt for os begge

Der er ingen kamp om at komme først til mølle, men nu en respekt om, at bøgerne er noget, vi er fælles om. Gennem vores abonnement hos politikenbooks har vi adgang til dem alle og lidt til. Et kæmpe bibliotek skabt til hygge på sofaen med en god historie. Vi har derfor også lavet en regel om, at vi skiftes til at finde den næste bog, vi gerne vil have læst højt.

Det giver en masse alsidighed, for det er humøret på selve dagen, der er afgørende for, hvilken bog vi skal høre næste gang. Det gør det også sjovt og spændende at se, hvad den anden vælger, men også hvordan ens egne valg bliver vurderet.

Bøger, jeg ellers ikke ville kende

Det gør også, at der indimellem bliver valgt bøger af forfattere, jeg aldrig har hørt om. Men det er kun spændende at prøve noget nyt, og jeg er overrasket over, hvor meget talent der findes derude. Både de forfattere, der slider, så jeg kan nyde deres værker, men også dem, der læser lydbøgerne op.

De gør det levende og spændende, og jeg begynder at forstå, hvorfor jeg syntes godnathistorie var et genialt koncept, da jeg var barn. Der er noget afslappende og befriende over at få læst højt. Og når ja, det kan også lade sig gøre i bilen.

Published by